Billedstil

Totalkredits billedestil bruges til at understøtte Totalkredits CVI. Her kan du læse mere om Totalkredits fotokoncept samt do's and don't's når du arbejder med billeder i Totalkredit.

Totalkredits billedstil

Sådan skaber vi Totalkredit-looket

Komposition

Vores billeder fokuserer på det, der betyder mest for os – vores kunder og deres hjem. Vi vil ikke have sjælløse, opstillede stock-fotos. Vi vil hellere vise vores brede kundeskare i mest trygge omgivelser og i hverdagslivet. Billederne herunder giver en idé om hvad vi stiller mod: Det naturlige, mangfoldige og særegne danske.

Tematikker

Boligen som mulighedsrum

 

Principper for motivvalg

Vi etablerer en ny og genkendelig måde at vise samspil mellem mennesker og deres bolig – dvs. boligen i kontekst. Vi arbejder med fotos i supertotal (på afstand) og total (tættere på), der sikrer balancen mellem det kontekstuelle og det nære, menneskelige. Der er ro, tryghed og alligevel en skaberkraft (nye muligheder) i billederne. Virkeligheden er ikke for poleret, opstillet eller pittoresk. Lyset er naturligt og blødt uden at ændre kraftigt i farvebalancen – med et samlet udtryk, der fremstår varmt og optimistisk. 

Niveauer

Historien starter totalt. I scenografiens verden også kaldet ‘etableringskuddet’ eller ‘åbningsskuddet’, der fortæller seerne hvor vi befinder os og hvor den efterfølgende historie finder sted. Den fortæller ikke mindst, boligens centrale plads i historien. 

 

Vi træder ind i dagligdagen, men går ikke al for tæt på (nærbilleder). Det skal være tydeligt, at rummet og huset skaber stemningen og rammesætter livet, som Totalkredit er med til at muliggøre. 

 

Når vi viser mennesker er vi fluen på væggen, som giver plads til deres historier. Menneskerne er glade, spændte og ikke mindst trygge med deres boligbeslutninger. Bevægelse i billedet hjælper med at fortælle denne historie 

Redigering

Orange highlight

Totalkredit skal blive genkendt på det orange element
Elementet er altid tilstede, men må ikke være dominerende. Det giver en en rød tråd igennem stilen og styrker fortællingen i det enkelte billede.

 

Highlightet kan være en diskret “aha” detalje eller fylde mere i billedet, efter behov.

 

Det giver fleksibilitet, når billedmaterialet benyttes af partner banker. 

Billedbehandling

Billedet skal have et naturligt udtryk. Det kan gøres ved at forhøje kontraster, minimere høje highlights og gøre farvebalancen neutral.

Hvert billede er unikt, mest fordi vi allerede får dem i komprimeret JPG fra Getty, der gør at vi ikke kan benytte et preset, der gælder for alle. Det betyder også at det meste af arbejdet er gjort for os, og vi skal kun tweake en lille smule for at opnå effekten. 

Farvebalance

Farvebalancen skal redigeres til at være neutral. Dvs. at hvidbalancen skal justeres på mange af billederne for at opnå samme udtryk. Det kan gøres nemt i enten photoshop eller i lightroom.

 

Spektrummet ligger typisk i + / - 10-20 i temperaturen 

Gør ikke

Her er nogle gode bud på, hvad der ikke passer ind i Totalkredit´s billedstil.

Billedvalg

Det skal føles naturligt og ikke opstillet.

 

Naturligt lys og en neutral farvebalance forstærker det, men i sidste ende, er det rigtig brug af komposition. 

 

Benyt en historiefortælling der understøtter vores endelige budskab.

 

Boligen som mulighedsrum. Fortælling der omhandler det og menneskerne i det. 

Hvad skal man highlighte?

Fokuser på at det orange highlight skal være til stede, men ikke dominerende i farvepaletten. Objekter som tøj, interiør, døre, små objekter. Ikke hele vægge, tage eller objekter der tager en stor del af kompositionen. Vi skal være tilstede, men ikke optage billedets budskab. 

Det orange farvespektrum

Hvornår er det nok? 

NB! Når vi laver det orange highlight på det pågældende billede tager vi udgangspunkt i vores orange farvekode FD8204. Den orange farve skal enten tones op eller ned på en afgørende fakta - Lys.

Lys vil give et farvespektrum der er forskelligt baseret på hvordan lyset / skyggerne rammer objekterne. Derfor er det en god fingerregel at benytte den bagvedliggende farve som reference punkt på den nye farve.

Målet er at den orange isæt i billedet fremstår naturtro (dvs. ikke kunstigt integreret) og harmonerer med stemning og lyssætning på det enkelte billede. 

Grafisk aktivering af billedestil

Grafisk udtryk

Grid overlay

Vi ønsker at tilføre billedestilen et ekstra unikt lag der skaber blikfang. Dvs. et greb, der gør det let for brugerne, hurtigt at genkende Totalkredit i eksekveringen og differentiere os fra konkurrenterne. Det gør stockbilleder til vores helt egne, på en enkel og differentierende måde. Det vil vi gøre ved at udvælge nogle fokuspunkter i billederne og fremhæve dem i et gridsystem der benytter samme former som logoet. Griddet giver noget dynamik og blikfang. Det kan være med til at fremhæve, de vigtige elementer i fortællingen. Det orange highlight kommer også til udtryk her. Derudover er det let og fleksibelt at arbejde med. Layoutet kan blandes med nuværende ikonunivers, for at give ekstra ejerskab. Dette grafiske lag benyttes kun i det øverste visuelle hieraki. 

Digital

Eksempel

Partnerbank samarbejde

For at sikre at Totalkredits samarbejdspartnere vil benytte billedematerialerne, kan man tilbyde dem to veje; 

Det orange highlight vil gå igen subtilt og være med til at skabe en identitet, der giver synergi fra begge sider. 

Alternativt, er der potentiale i at små banker benytter Mosaik stilarten, der er genkendeligt fra Totalkredits side.

Det kan være med til at give deres kunder et indtryk af at der findes et godt sikkerhedsnet og de trygt kan investere i de små lokale banker. 

Hirakier